Please enable JavaScript to view this site.

ChannelCRM Hjælp

Navigation: Segmentering

Firmarelation

Scroll Prev Top Next More

Her vises de relationer, som eksisterer mellem din virksomhed og andre virksomheder. Relationer angives nemmest som de roller de andre virksomheder har over for din virksomhed.

 

 

Typiske relationer er: Kunde, Emne, Konkurrent og Leverandør.

 

Vær opmærksom på at en relation ikke kan fjernes, så længe der er bare ét firma i databasen, der er markeret med relationen.

 

 

Vor erfaring siger os at det er bedst at holde antallet af relationer relativt lille. F.eks. som de typiske ovenfor. Undgå at lægge flere betydninger ind i relationsbegrebet. Som eksempel er "SørensKunder" ikke en egnet relation. Det er bedre at bruge "Kunde" og så sætte Søren på som KAM for de kunder, der er Sørens.

 

Hvis et firma kan optræde i mere end én relation (f.eks. både være kunde og forhandler), så kan der på firmaet sættes to relationer: En primær og en sekundær. Ved f.eks. kampagneudtræk baseret på relation, vil et firma komme med i målgruppen når bare én af relationerne er mødt.

 

De ekstra kolonner: "Er kunde", "Er konkurrent" og "Er salgskanel" benyttes i systemet til at gøre det nemmere at vælge firmaer. Når der f.eks. på en salgsmulighed skal anføres en konkurrent, vil opslagsfeltet kun vise firmaer med en relation, der er markeret som at være en konkurrent-relation.