Uniconta Connector er en forbindelse mellem ChannelCRM og økonomisystemet Uniconta. Forbindelsen kan opsættes så en række muligheder udnyttes:
•Alle debitorer i Uniconta importeres som virksomheder i CRM.
•Kontaktpersoner i Uniconta importeres som kontakter i CRM.
•Gennemførte salg (fakturaer og fakturalinjer) overføres fra Uniconta til CRM, så du på kunden enkelt kan se, hvad de har købt tidligere.
•Debitorer i Uniconta kan oprettes dynamisk fra CRM uden at åbne Uniconta.
•Debitorer i Uniconta kan redigeres dynamisk fra CRM uden at åbne Uniconta.
•Produkt- og prislister i Uniconta importes til produkt- og prislister i CRM.
•Tilbud baseret på varer og priser fra Uniconta kan dannes i CRM uden at blive oprettet tilsvarende i Uniconta.
•Tilbud - som ovenfor - kan overføres til Uniconta som ordrer på eksisterende eller nyoprettet debitor.
Tænd forbindelsen
Først skal der "tændes" for Uniconta forbindelsen i dit CRM system. Det gør du som administrator ved at vælge menuen Mere.../Opsætning/Business Objects. Her klikker du på linjen "Uniconta forbindelse", så den bliver grøn. Vær opmærksom på at dette valg vil slukke for eventuel eksisterende forbindelse til e-conomic. Det kan ikke lade sig gøre at forbinde til to økonomisystemer på samme tid.
Når Uniconta forbindelsen er tændt, lukker du ChannelCRM fanebladet i browseren og starter igen.
Forbind og vælg funktioner
Vælg i menuen Mere... / Opsætning / Uniconta indstillinger
Indstillinger
Aktiveret |
Vælg "Ja" for at lade forbindelsen være aktivt. |
Forbind til Uniconta |
Åbner et lille vindue, hvor du taster brugernavn, password og regnskabsnummer for det regnskab du ønsker at forbinde til. Vær omhyggelig med særligt regnskabsnummeret, hvis du har flere regnskaber i Uniconta. Der er en del oprydning at foretage i CRM, hvis du bare kortvarigt har forbundet til det "forkerte" regnskab. |
Synkronisér debitorer |
Vælg "Ja" for at lade Uniconta debitorer overføres som firmaer i CRM. |
Standardrelation ved import |
Når en debitor i Uniconta oprettes som firma i CRM, kan det her vælges hvilken relation dette firma skal tilknyttes. Ofte vælges en relation med betydning "Kunde". |
Synkronisér grupper |
Hvis du ønsker at kun debitorer tilhørende een eller flere debitorgrupper i Uniconta skal overføres til CRM, kan du her anføre grupperne som semikolonsepararet liste. Hvis det f.eks. er grupperne "Grp1" og "Grp2" du ønsker at overføre skal feltet udfyldes som "Grp1;Grp2" (uden citationstegn). |
Opret debitor fra ChannelCRM |
Vælg "Ja", hvis det skal være muligt dynamisk at oprette en ny debitor fra CRM. Ud over dette "Ja", skal brugere tilknyttes en sikkerhedsrolle, hvor rettigheden "Uniconta - opret debitor" er inkluderet. |
Redigér debitor fra ChannelCRM |
Vælg "Ja", hvis det skal være muligt dynamisk at redigere debitorinformationer fra CRM. Ud over dette "Ja", skal brugere tilknyttes en sikkerhedsrolle, hvor rettigheden "Økonomi - rediger debitor" er inkluderet. |
Tillad oprettelse af debitor uden CVR nummer |
Vælg "Ja", hvis det skal være muligt at oprette end debitor i Uniconta uden at CVR-nummeret er udfyldt. Normalt vælges "Nej". |
Brug CVR-nummer som debitornummer |
Vælg "Ja", hvis du i din virksomhed har besluttet at en kundes CVR-nummer skal benyttes som kontonummer (debitornummer). |
Debitorskabeloner |
Her vælger du (med knappen tilføj skabelon) en eller flere eksisterende debitorer i Uniconta, som fremover benyttes som skabelon når der oprettes en ny debitor fra CRM. Skabelonerne kan navngives, så det bliver enkelt for brugerne at vælge den relevante skabelon. |
Synkronisér varer |
Vælg "Ja", hvis varekataloget i Uniconta skal overføres til CRM. Dette sker inklusive Salgspris 1-3. |
Synkronisér kundeprislister |
Vælg "Ja", hvis der anvendes kundesprislister i Uniconta. |
Opret tilbud i CRM |
Vælg "Ja", hvis det skal være muligt at danne tilbud i CRM. (Se kommentarer og begrænsninger i punkt længere nede). |
Opret debitor allerede ved tilbud |
"Ja" medfører at der kun kan dannes et tilbud baseret på Uniconta-prislister såfremt emnet allerede er oprettet i Uniconta som debitor. |
Salgspris (1-3) der benyttes ved tilbud |
Her indsættes det salgsprisnummer, der skal benyttes ved tilbud når prisen tages i Uniconta direkte fra varelisten. |
Synkronisér fakturaer |
Vælg "Ja", hvis det ønskes at fakturaer (headere og linjer) skal overføres fra Uniconta til CRM. Disse fakturaer vises dels på den specifikke Uniconta-visning under firma, dels generelt på fanebladet "Salg" i firmabilledet. |
Synkronisér snarest |
Klik her, hvis du ønsker en synkronisering snares muligt. Pt. er dette inden for en time. Som standard synkroniseres der hver nat. |
Husk at klikke på "Gem" knappen, når indstillingerne er udfyldt korrekt.
Basale tilbud kan oprettes i CRM for senere at overføres til Uniconta som ordrer (hvis kunden accepterer tilbudet).
Når tilbudet oprettes i CRM sker det ud fra priser, der er overført fra Uniconta. Der overføres både priser fra varekartoteket og fra kundeprislister (det sidste kræver ekstra modul i Uniconta). Når prisen i CRM hentes sker det ved først at lave opslag om produktet findes i kundeprislisten. Hvis produktet findes i kundeprisliste findes den pris, der svarer til den angivne mængde/antal. Hvis produktet ikke findes i kundeprislisten laves opslag i varetabellen ud fra salgspris1..3 svarende til opsætningen.
Der er en nogle begrænsninger ved tilbudsdannelse i CRM:
•Slutrabat understøttes ikke.
•Varieret moms understøttes ikke.
•Der kan ikke anvendes flere valutaer.
•Leverings- og betalingsbetingelser i tilbud hentes ikke fra Uniconta.
Vi arbejder på at undgå disse begrænsninger, men der er ikke en fastlagt tidsplan.